Igennem tiderne har der altid være hårde straffe for falskmøntneri samt for forfalskning af pengesedler, da det kan ødelægge hele økonomiinfrastrukturen, hvis befolkningen ikke kan stole på pengenes værdi.
I 1700 tallet var det ikke ualmindeligt med dødsstraf eller afhuggede lemmer. Nu er straffen op til 12 års fængsel.
Den mest spetakulære sag var fra 1770’erne, hvor tre hovedmænd (Børgesen, Lassegaard og Schmidt) blev taget i at forfalske et stort antal 10-, 50- og 100-rigsdalersedler.
De blev alle tre dømt til dødsstraf, dog formildede kongen straffen, så kun en af dem skulle lide døden, mens de to andre måtte nøjes med en livtidsstraf. Hvem skulle så af med livet? Det blev afgjort ved terningekast. Ved første kast kastede Lassegaard 10 og de to andre 9 (jeg går ud fra der må være 2 terninger). Lassegaard reddede dermed livet, men Børgesen og Schmidt skulle igen kaste dødsterningerne. Schmidt tabte og blev efterfølgende henrettet. 
Andre kendte tilfælde iflg. Wikipedia er Niels Heidenreich, som fik en dødsdom for at have eftergjort 55 en-rigsdalersedler, men blev frigivet allerede i 1795 – hvorpå han i 1802 stjal og omsmeltede Guldhornene.
Nicolaus Fischer var en købmand fra Danzig, som i januar 1793 blev arresteret i Jylland, sigtet for at have udgivet falske 5 rigsdalere (hvide kurantbanksedler). Ved anholdelsen var han i besiddelse af næsten 400 falske sedler, samt diverse stempler, og blev sigtet for fremstilling af sedlerne. Højesteretsdommen lød på afhugning af højre hånd, men kongen formildede det til tugthus på ubestemt tid. I stedet blev Nicolaus Fischer i 1801 deporteret til Trankebar. I rigsarkivet findes 224 af hans sedler.