Velkommen til abCoins

Webbutik på www.abcoins.dk

HISTORIER OM MØNTER OG SEDLER

Hvis du vil sælge mønter og sedler, så se vores købspriser:

TRYK HER

Først lidt om mig selv. Jeg har efterhånden samlet på danske årgangsmønter og pengesedler i over 30 år. og derigennem fået erfaring med bl.a. kvalitetsvurdering af mønter mv. Derudover kan jeg lide at lave hjemmesider. Igennem alle disse år oplever man sjove eller interessante historier og facts om specielle mønter og pengesedler. Jeg vil her skrive om de mest underfundige og interessante. Der vil stille og roligt komme nye til.

 

Hvis du selv har en god historie med interesse fra andre er du velkommen til at skrive til mig, og få den med her på siden - skriv venligst på e-mail: mailto:abcoins@abcoins.dk


Den Gule 1 kr. 1960
(Artikel lånt af Herning Møntsamlerforeningen)

 

Rygtet gik i begyndelsen af 1960’erne, at Den kgl. Mønt havde præget ca. 10.000 eksemplarer af den gule 1 krone 1960. Men først da en mønthandler på Amager begyndte at sælge 1 krone 1960, fik man vished for at de eksisterede. I løbet af 1960’erne blev der solgt 5 måske 6 stk. til en pris af 1.600,- kroner. Men der var stor skepsis over over for, at investere i gul 1 krone 1960. Hvis det var rigtigt, at Den kgl. Mønt havde præget 10.000 og de så kom i cirkulation, ville prisen falde drastisk. Først i 1970 skete der noget, den gule enkrone kom på en offentlig auktion: Vurdering 2.500,- kroner. Men den blev ikke solgt. Der kom ikke flere på markedet, en 5 - 6 stykker man havde kendskab til, så i slutningen af 1977 var prisen hos en københavnsk mønthandler 10.000 kroner. Så de der havde købt til 1.600 kroner havde gjort en god handel.

 

Copenhagen Coin

Man fandt efterhånden ud af, at de gule enkroner 1960 stammede fra mønthandler Kurt Mejlby, Copenhagen Coin. Han sagde i et interwiev: ”Jeg skulle på Den kgl. Mønt for at købe nogle jubilæumsmønter til en udenlandsk kollega. Da jeg havde betalt fo disse mønter, blev jeg spurgt, om en pose med 1.000 stk. 25 øre fra 1967 uden hul til pålydende værdi: kr. 250,- havde interesse. Det havde det ikke, for jeg troede ikke de ville blive noget værd. - Men selv en klog kan være bagklog. Endvidere blev jeg tilbudt en pose med 325 gule enkroner 1959, som jeg købte og lagde nederst i mit pengeskab til senere brug.

 

En fejtagelse

 ”Nogle måneder senere lagde jeg nogle 2 kroner fra 1959 og nogle 1 kroner 1959 frem i vinduet til 8 kroner pr. par. En kunde købte et sæt, men ringede samme eftermiddag og beklagede sig over, at han havde fået en enkrone fra 1960 og ikke en 1959, som han havde regnet med. I første omgang kneb det mig at forstå, at han havde fået en 1960’er, men han kunne jo ved en fejltagelse have fået en hvid 1960 i kobber-nikkel. Vi blev dog enige at han kunne få den byttet. Da kunden havde fået byttet enkronen, troede jeg først, at man havde slået de nye 1960 i nikkel på en gul blanket. Men da jeg så, at den gule 1960’er var slået med samme stempler som 1959, vejrede jeg sensationen.” Kurt Mejlby berettede videre, at da han undersøgte posen med de 325 gule 1959,er fandt han nogle stykker med årstallet 1960, men han har aldrig fortalt, hvor mange han fandt. I 1978 havde man kendskab til 9 eksemplarer. Eksemplaret vi har på anvisningssalg kom til Herning midt i 1970’erne.

Fort Knox i Danmark
(Inspireret fra artikel i Den Kort Avis)

I 60'erne benyttede Den Kgl. Mønt Dragør Fort til bl.a. opbevaring af gule 1 kr. og 2 kr., herunder sække med den gule 1 kr. 1960. Da mønterne aldrig kom i cirkulation - der kom jo en ny 1 kr. i 1960 og 2 kr. udgik helt - skulle mønterne omsmeltes. Da dette skulle ske var sækkene mørnet og mønterne blev skovlet op. Om det er her der er "smuttet" nogle mønter ned i en lomme vides ikke. Personligt tror jeg mere på beskrivelse ovenfor. 


Satanmønter - Anholt 13. maj 1973

I foråret 2013 fik Nationalmuseet indleveret en sølv- og en kobbermønt med djævlemotiv. De var blevet fundet i henholdsvis Sæby Kirke på Sjælland og Reformert Kirke i København. De to mønter er nu registreret i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling og har status af danefæ. Og de er langtfra de eneste mønter med samme motiv og ord såsom ’Lucifer’, ’satankult’ og ’helvede’.

 

 

I alt har Nationalmuseet fået indleveret såkaldte Satanmønter fra ni danske kirker, men museet har gennem årene ikke forsøgt at finde ud af, hvem der står bag. Sådan starter en artikelserie  i Politiken fra efteråret 2013 om de mystiske Satanmønter.

 

 

Mønterne er fundet gemt i kirker over hele landet - gemt under dåbsfadet - under gulve - bag prædikestole osv. osv. Nogle gange sammen med mystiske breve.

 

Du kan læse meget mere - se videoer osv. på Politikens hjemmeside - prøv disse links:


10 øre 1959 - en god årgang!

Jagten på den berømte 10 øre 1959 startede allerede i 1960, hvor en mønthandler igennem et stykke til havde ledt efter den. I flere omgange havde han gået i banken for at veksle til 10 øre i store mængder for at finde en 10 øre 1959, men forgæves. Så satte han en annonce i avisen hvor han betalte 1 kr. pr. stk. Senere fandt man ud af hvorfor den nogle steder var helt umulig at opdrive. For det første havde Den Kgl. Mønt kun præget den en enkelt formiddag, hvilket betød der kun blev fremstillet ca. 86 tusinde eksemplarer. Disse var kun sendt i omløb på Sjælland og mønthandleren var fra Jylland. Der gik ikke længe før prisen steg fra 1 kr. allerede i 1969 var katalogværdien 15 kr. og i 1979 270 kr. og i 2010 425 kr.

 

 


Store stigninger på danske mønter gennem de sidste 20 år

Skal man købe mønter som investering?

En mønthandler har lavet en analyse af prisstigninger på danske mønter.  Hvis man havde investeret i en årgangssamling i bedste kvalitet har stigningen være på 92% eller 4,6% pr. år, hvilket er en ganske fornuftig investering. Prisstigningerne har dog været meget forskellige og enkelte mønter er ligefrem faldet i værdi (her nævnes bl.a. 25 øre 1960 og 1967).  Generelt er de dyreste mønter i de bedste kvaliteter steget mest - derfor hvis man samler på mønter som investering er det disse man skal købe. Hvis man i stedet samler på mønter for fornøjelsens skyld og for at få tilfredsstillet sit samlergen er mindre dyre mønter i kv. 1 - 1+ det man skal gå efter.

Meget interessant er det også at læse at mønter i rigtigt flotte kvaliteter (Stempelglans eller medaljepræg) har opnået usædvanligt høje priser på auktioner. F.eks. blev en 10 øre 1947 i medaljepræg solgt for over 11.000 kr.

 

Du kan læse mere om prisstigninger på Arne Krukows hjemmeside:

 

www.akmonter.dk

 


FLERE HISTORIE LÆNGERE NEDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Falske danske mønter fra Kina

I 2009 kom der fra Beijing flere falske danske mønter. Det drejer sig om nogle af de sjældnere årgangsmønter hvor følgende kan nævnes:

 

1 øre: 1876, 1878, 1881, 1892

2 øre: 1876, 1887,1892

5 øre: 1875, 1890, 1923

1 krone: 1924, 1960

 

De mønter, som her er nævnt er udbudt til en pris af 10 US $ pr. stk. Alle var markeret med COPY, men der kendes også mønter uden kopi mærket - se eksempler på mønterne her.

 


Double Eagle 1933 (20 dollars) - Verdens dyreste mønt

I 1933 blev der præget  445.500 stk. Double Eagle 1933. For at få stoppet bankkrisen i 1930'erne blev det forbudt at eje og benytte guldmønter i USA, dog fik møntsamlere lov til stadig at have dem i samlingerne. US Mint omsmeltede nu alle eksemplarer af Double Eagle 1933 undtagen 2 stk., som blev overdraget til Den Amerikanske Numismatiske Samling.

 

9 eksemplarer dukkede op på auktioner i 1940'erne

På auktioner mv. dukkede der alligevel i alt 9 eksemplarer op. De 8 blev konfiskeret og destrueret. Man var sikker på der må havet været en uærlig person ansat på US Mint og man fandt den formodede tyv, men han kunne ikke restforfølges, på grund af forældelse.

 

Den egyptiske Double Eagle

Kong Farouk af Ægypten var samler af ekstremt sjældne effekter - mønter, frimærker, kunst osv. På en auktion i 1944 erhvervede han et eksemplar af Double Eagle 1933. Han nåede at få en eksportlicens til mønten lige inden tyveriet blev opdaget og konfiskationerne af mønterne bliv igangsat, og kunne derfor få den hjem til samlingen i Ægypten.

Da Kong Faroud blev afsat i 1952 blev alle hans værdier solgt på offentlig auktion, også denne Double Eagle. USA krævede mønten tilbage, men den forsvandt.

40 år efter dukkede den op i USA hos en mønthandler Stephen Fenton. Han påstod før at have købt en af en kunde, der kom ind i hans butik, men senere ændrede han forklaring, og sagde han have købt den på Kong Faroud auktionen. Efter flere retssager blev det i 2001 afgjort at ejerskabet gik tilbage til Staten, mønten blev samtidig lovliggjort, så den kunne sælges på auktion.

 

World Trade Center 2001

Da mønten blev beslaglagt blev den lagt i en bankboks under World Trade Center. Mønten kunne være ødelagt under angrebet 11. september 2001, hvis der ikke var sket det fantastiske at da retssagen blev afsluttet, blev mønten overflyttet til Fort Knox i juli 2001.

 

Verden dyreste mønt

Double Eagle 1933 kom på auktion den 30 juli 2002 i New York. Hammerslag 6,6 USD + 15% saler + 20 USD (for værdien af mønten) i alt 7.590.020 USD eller dobbelt så meget som rekorden hidtil havde lydt på. Salgsprisen blev delt mellem staten og Stephen Fenton.

 

10 yderligere eksemplarer dukkede op i 2003

Da amerikaneren Roy Langbord åbnede en gammel boks, der havde tilhørt farfaren lå der yderligere 10 eksemplarer, som ikke burde eksistere. Disse blev igen konfiskeret af Staten, men ved en retssag skulle Staten beviser at mønterne var stjålet, hvilket er noget svært efter 70 år. da alle vidner nok ikke lever mere. Retssagen er stadig i gang!

 


Falskmøntneri og forunderlige straffe

Igennem tiderne har der altid være hårde straffe for falskmøntneri samt for forfalskning af pengesedler. I 1700 tallet var det ikke ualmindeligt med dødsstraf eller afhuggede lemmer. Nu er straffen op til 12 års fængsel. Den mest spetakulære sag var fra 1770'erne, hvor tre hovedmænd (Børgesen, Lassegaard og Schmidt) blev tager i at forfalske et stort antal pengesedler. De blev alle tre dømt til dødsstraf, dog formildede kongen straffen, så kun en af dem skulle lide døden, mens de to andre måtte nøjes med en livtidsstraf. Hvem skulle så af med livet? Det blev afgjort ved terningekast.  Ved første kast kastede Lassegaard 10 og de to andre 9 (jeg går ud fra der må være 2 terninger). Lassegaard reddede dermed livet, men Børgesen og Schmidt skulle igen kaste dødsterningerne. Schmidt tabte og blev efterfølgende henrettet.  I andre mildere tilfælde med hænder afhugget - godt man ikke levede dengang, hvis man ernærede sig med eftergjorte penge.


Gaa stille med dørene - The wall have ears

 

En prodagandamønt (eller jeton) der blev præget under 2. verdenskrig. Det er blevet mig  fortalt at den bl.a. blev brugt når personer sagde for meget til tyskerne - så endte denne mønt pludselig i lommen på personen som advarsel. Tale er sølv og tavshed guld - især under krigen! Hvis du ved mere om denne sjove, men også alvorlige, mønt er du velkommen til at skrive til mig på e-mail:

mailto:abcoins@abcoins.dk

 


Flere mønter med smal og med bred kant

I forlængelse af afsnittet med 5 kr. og 1 kr. med smal og bred kant er der en læser der har gjort mig opmærksom på at også 25 øren Sieg 9 for et par år siden udkom i to udgaver, en med smal-, og en med bred kant. For 25 øren's vedkommende menes det at forskellen skyldes forskelligt prægetryk, men da læseren ikke har måleværktøj, der er nøjagtigt nok må det blive ved gisninger. Se nedenstående fotos taget af Steen L. Eriksen.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Kgl. Mønt sælger guldmønter

Den Kgl. Mønt er startet med at sælge ud af sin guldbeholdning. I første omgang er der 10 kr. 1917 og 20 kr. 1917 som sælges til henholdsvis 700 kr. og 1.300 kr. Mønterne er ucirkulerede ca. kv. 0, og særdeles billige i forhold til at købe dem direkte hos mønthandlerne.

 

Historien om guldmønterne (lånt fra Den Kgl. Mønt's hjemmeside):

 Den Kgl. Mønt fremstillede fra 1873 og frem til 1917 et betydeligt antal guldmønter. Hovedparten lå i Nationalbankens kælder, hvor de skulle dække seddelomløbet og kunne veksles med sedler. Ved indførelsen af kronemøntfoden i 1875 blev møntsystemet nemlig baseret på guld, og pengesedler kunne omveksles til guld til en fast pris på 2.480 kr. pr. kg. fint guld. I Møntloven blev det fastsat, at der skulle udmøntes guldmønter lydende på 10 kroner og 20 kroner, således at sedler let kunne omveksles til guld. Den mindste pengeseddel havde ved møntlovens vedtagelse nemlig en pålydende værdi på 10 kroner. Under 1. verdenskrig blev muligheden for guldombytningen ophævet og er ikke siden blevet genindført. Nationalbanken har derfor lige siden haft en stor mængde guldmønter liggende, og langt de fleste har aldrig været uden for Nationalbanken.

 

Hvilke årgange bliver de næste der kommer til salg? Der er også præget 20 kr. guldmønter i årene 1926, 1927, 1930 og 1931, men hvor mange ved ingen tilsyneladende. Der er kommet enkelte ud som er meget attraktive og dermed meget dyre. De bliver handlet for mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. MEN hvor mange ligger Den Kgl. Mønt inde med? Nogle mener der er rigtigt mange - kommer disse til salg næste gang Den Kgl. Mønt sælger ud af guldreserverne? Den bliver spændende at følge. Læse mere på Den Kgl. Mønt.


Den sidste 25 øre i Proof-udgave

I forbindelse med at 25 øren afskaffes og efter den 1. oktober 2008 ikke mere er lovlig betalingsmiddel udgiver Den Kgl. Mønt en særlig fin udgave præget i Proof kvalitet/Medaljepræg. Mønten kan købes for 25 kr. hos Den Kgl. Mønt. Årsagen til at mønten afskaffes, er at inflationen har gjort at den stort set ikke mere benyttessom betalingsmiddel - der er bare ikke mere der kan købes for en flad 25 øre. Samtidig er den blever for dyr at fremstille.

 

 


1 kr. 1973 med smal og med bred kant

Som de fleste møntsamlere ved blev 5 kr. 1973 præget i 2 varianter - en med smal kant og en med bred kant. Der blev stort set præget lige mange af hver. MEN hvad de færreste ved blev også 1 kr. 1973 præget i disse 2 varianter, hvor den med bred kant forekommer sjældent. Hovedårsagen til at det kun er 5 kr. der er almindelig kendt, er at Sieg's møntkatalog alene omtaler 5 kr.  Hvorfor 1 kr. 1973 med bred kant skal være en "hemmelighed" ved jeg ikke, men når man (Sieg) syntes at 5 kr. skal opføres og værdiangives i begge varianter bør begge varianter af 1 kr. ligeledes medtages. Det kunne jo være at der derved fremkom en sjælden og dyr mønt af nyere årgang, hvilket kunne skabe medieopmærksomhed om møntsamlerneverdenen og dermed flere møntsamlere af yngre årgange. De sidste lidt sjældnere årgange er 5 kr. 1969 og 10 øre 1959. Godt nok forsøger Den Kgl. Mønt at skabe mere interesse om Danmarks mønter ved at udgive alle mulige temamønter, men sjældne bliver de aldrig, da der præges over 1 mio. stk. af hver. Hvis der nogle læsere der kan bidrage med flere oplysninger om denne eller andre interessante varianter er indlæg meget velkomne.

 Nedenstående billede viser en en 1 kr. 1973 med smal kant og bred kant.
 

 


Nye Danske Mønter

Den Kgl. Mønt har side 2002 udsendt en hel del temamønter. Formålet iflg. Den Kgl. Mønt var at gøre det mere interessant at få en mønt i hånden. Det interessante er at der stort set ikke er nogen i omløb, selv om der bliver præget omkring 1 mio. stk. af hver. Når menigmand får en i hånden, bliver den lagt i skuffen, da den jo ser anderledes og også flottere ud end de almindelige (og så kan det jo være den bliver mere værd med tiden). Hvisdu løbende vil følge med i de nye udsendelser, har Theis Rune lavet en hjemmeside www.rune.dk, derudover er Den Kgl. Mønt's hjemmesiden også er godt sted at lede: http://www.kgl-moent.dk/

 

 

Det startede med Tårnmønterne, som blev præget mellem 2002 og 2007 som 20 kr. mønter. Tårne blev valgt som tema, fordi de repræsenterer nationale og historiske symboler. Den føste var Århus Rådhustårn efterfuldt af Børsens Dragetårn, Christiansborg Slotstårn, Gådetårnet, Svaneke Vandtårn, Landet Kirke, Nólsoy Fyr, Gråsten Slot, Tre Brødre og til sidst Københavns Rådhustårn. Alle mønterne blev i 2007 udsendt i samlemappe som et samlet sæt præget i ekstra flot stempelglanskvalitet.

Den pæneste og mest vellykkede mønt blev efter min mening Christiansborg Slotstårn - se foto fra Den Kgl. Mønt.

 

 

Den næste temamønt var Eventyrmønterne inspireret af H.C. Andersens eventyr. De blev udsendt i årene 2005 til 2007 i 5 forskellige versioner -  henholdsvis Den Grimme Ælling, Den Lille Havfrue, Skyggen, Snedronningen og Nattergalen. Denne gang blev hver mønt præget 3 forskellige udgaver af 10 kr. mønten - en almindelig i aluminiumsbronze, en i sølv og en i guld. Guldmønten var den første officielle guldmønt siden 1931. Her er Den Lille Havfrue min foretrukne  - se foto fra Den Kgl. Mønt.

 

 

Den tredje serie er Polarmønter, som udsendes i anledning af Det Internationale Polarår 2007-09 med motiver fra polarområderne. Den 26. marts 2007 blev den første polarmønt med Isbjørn udsendt, den anden med Sirius udkom 26. februar 2008 og den sidste udsendes i 2009.  Denne gang valgte Den Kgl. Mønt at udsende den i 3 forskellige nominaler - en 10 kr. i aluminiumsbronze, en 100 kr. i sølv og en 1.000 kr. i Grønlandsk guld udvundet fra guldminen Nalunaqved Nanortalik, som også leverede guld til kronprinseparrets vielsesringe. Her vises sølvversionen af Isbjørnen.

 

Skibsmønter blev Den Kgl. Mønts fjerde temaserie. Nu ser det ud til at de ikke rigtigt ved hvad de vil med temamønterne. Det er ikke besluttet hvor mange typer der skal udsendes - 10 - 12 forskellige mønter gættes der på. Der er p.t. præget en med Vædderen og en med Fregatten Jylland. Disse bliver alene præget som 20 kr. mønter i aluminiumsbronze.


Lidt om at leve livet rigtigt - også som møntsamler

En gruppe ledere havde valgt at tage et dyrt kursus for at blive bedre til at styre deres tid.

Der var helt stille i lokalet, da dagens første underviser skridtede ind i det. Han var en aldrende professor med et udseende, som vi finder helt typisk, dvs. slidt, mørk jakke, mørke bukser med en smule knæ i, flade, slidte sko og hat.

Eleverne spærrede imidlertid øjnene op, da de så, hvad professoren bar under armen i stedet for den ventede, slidte mappe, indeholdende papirer og notater til brug i undervisningen. Der var nemlig ingen mappe.

I stedet bar professoren en stor glaskrukke under armen. Det så nærmest ud som om, at han distræt havde taget fejl af guldfiske-akvariet og attaché-tasken. Professoren stillede glaskrukken fra sig, kiggede kort op og mumlede et "goddag" til sin ivrigt ventende flok, der svarede i kor: Goddag!

Uden at sige en lyd samlede professoren nogle store sten op fra under bordet og begyndte at putte dem i glaskrukken. En efter en anbragte han dem, indtil der ikke var plads til en eneste sten mere i krukken.

 - "Er krukken fyldt?", spurgte han sine elever, der dygtige og uden tøven svarede i kor: "Ja!" - "I tager fejl", sagde professoren, og herefter tog han nogle småsten frem fra under bordet. Han hældte dem i krukken, og de raslede ned imellem de store sten og lagde sig på bunden. Herefter fyldte han op, til der ikke var plads til flere småsten.

- "Er den fyldt nu?", spurgte han igen forsamlingen. Kun en eneste elev turde svare. "Næh ...", sagde han. - "Det er rigtigt", svarede professoren, der nu tog en lille sæk sand frem fra under bordet. Han hældte sandet ned over de små og store sten, og sandet dryssede ned imellem dem. Professoren blev ved med at fylde i, til der ikke kunne være så meget som et sandkorn mere i krukken. Denne gang var klassen ikke i tvivl. De svarede alle et højt, klart og tydeligt "Nej" til lærerens tilbagevendende spørgsmål. Professoren tog vandkanden, der var stillet frem til ham, så han ikke skulle blive tør i halsen af at tale for meget. I stedet for at drikke vandet hældte han det over sandet og stenene i krukken, lige til det nåede randen.

- "Nu er krukken fyldt", sagde professoren og kiggede direkte på sine elever. "Hvad kan I så lære af det?" Den samme unge mand, som havde været den første til at turde svare "nej", tænkte på emnet for dagens undervisning, tidsstyring, og svarede: - "Det betyder, at uanset hvor fyldt vores kalender er, så er der altid plads til flere aftaler og opgaver." Han smilede stolt til sine kolleger over dette brilliante svar, men mundvigene røg hurtigt nedad, da han hørte professoren svare:

- "Nej, det er ikke rigtigt. Det, I skal lære af dagens lektion, er, at I altid skal fylde jeres store sten i krukken først. Hvis I fylder den op med vand, sand og småsten, vil I ikke senere kunne klemme de store sten ned i. Derfor skal I starte med de store sten.

Nu skal I gøre op med jer selv, hvad der er jeres store sten. Start med at tage jer af de store ting i livet, og fyld det bagefter op med småstenene, sandet og vandet." Og med disse ord forlod professoren lokalet. Nu har du også fået historien. Tænk over, hvad der er dine store sten. Er det din familie? Er det din kæreste? Dine forældre? Dit daglige arbejde? Eller bare inden for arbejdet, hvad er her dine store sten? Dine største kunder? Skrivning til hjemmesiden/bloggen? Salg af mønter?

Uanset hvad du finder ud af, så tag dig af dine store sten først. Sørg for, at dit livs krukke er fyldt op med dine store sten, før du fylder småsten, sand og vand over. Fyld ikke dit liv med ligegyldigheder, men det væsentlige, og herefter kan du fylde "hullerne" med mindre vigtige ting. Det kan godt være at møntsamleriet ikke er det vigtigste, selv om det er det sjoveste i livet!


1 skilling 1771

Tilbage i 1969 var jeg som 10 årig på sommerferie på Bornholm med mine forældre i et lejet sommerhus. I vindueskarmen fandt jeg en 1 skilling 1771, og dermed var min interesse for numismatikkens forunderlige verden skabt. Jeg var sikker på at en så gammel mønt var meget sjælden og dermed også meget værd. Men som de fleste møntsamlere ved er 1 skilling 1771 en af de årgange, der er præget i flest eksemplarer - ca. 55 mio. stk.

Stort set alle møntsamlere har et eksemplar af denne mønt, og på grund af dens mangfoldighed og stempelskærernes variation ved fremstillingen af stemplerne, er der masser af typer og stavefejlsvarianter at studere. Derudover er denne mønt karakteriseret ved at selv om der står årstallet 1771 på den, er den præget i årene 1771 til 1785. Grunden til at den blev præget i et så stort omfang, var bl.a. at mønten var underlødig, dvs. at der var en hurtigt fortjeneste ved at præge så mange, derudover blev der konfiskeret et stort antal brændevinskedler, som kunne benyttes som møntmetal. Mønten blev brugt som skillemønt i mange år, men på grund at en meget høj inflation og mangel på møntmetal blev den i 1812 benyttet som blanket til prægning af 12 skilling 1812. Denne overstempling kan ofte tydeligt ses på denne mønt. Derudover blev den anvendt til utallige uofficielle formål, der kan bl.a. nævnes:

  • Lykkeskilling på grund af de mange 7-taller (4 i alt)
  • Smædemønt, hvor det meste af mønten blev slebet ned og derefter ridset, så den ligner det rare sted på en kvinde (se mere på Dansk Mønt)
  • Love-Token, hvor den ene side blev slebet helt ned og graveret med navne mv.
  • Kontramandering

Hvis du vil vide mere om denne mønt har Frank Pedersen skrevet en rigtigt god bog om den. Du kan se en anmeldelse på Dansk Mønt.


5 øre 1926 i bronce

Denne mønt var ikke opgivet i nogle møntkataloger i mange år efter prægningen, da ingen anede den overhovet fandtes. Den historie jeg har fået gennem samtaler hos flere møntsamlere og -handlere lyder således. Engang i 1970'erne ringer en mand fra Odense til en Københavnsk mønthandler for at spørge til værdien af en mønt han har fundet i en cigaræske, som han havde arvet fra sin far. Han kunne ikke finde mønten i møntkataloger, hvilket jo skyldes at ingen vidste den var præget i denne årgang. Mønthandleren var meget mistroisk, da det tit sker at der bliver ringet til ham med "nye unikke" eksemplarer af ikke eksisterende mønter. Derfor var han sikker på at det var en svensk eller norsk 5 øre fra 1926, hvilket han prøvede at overbevise manden om. Telefonsamtalen sluttede uden resultat, og mønthandleren havde lykkeligt glemt alt om det, da manden et par uger efter kom ind i butikken og viste ham den ikke-eksisterende 5 øre 1926 i bronce. Mønthandleren måtte give ham ret i det var en dansk 5 øre 1926. Spørgsmålet var nu om den var ægte eller falsk. Mønten var en del slidt efter en del års brug, hvilket gjorde at sandsynligheden for den var falsk var lille. Den blev efterfølgende undersøgt grundigt af Den Kgl. Mønt, som erklærede at den var ægte, og at det må have været en prøvemønt, som fejlagtigt var kommet i cirkulation. Mønten er senest blevet handlet på auktion hos Thomas Høiland Auktioner den 17/11-2000 for 75.000 kr. i hammerslag (93.750 kr. inkl. salær). Senere er dukket endnu en op, så der nu findes 2 ægte eksemplarer derudover findes nogle forfalskninger.